Ægtepagt: guide til særeje og formueordning

Mange par indgår ægteskab uden at tænke over, hvad der sker med deres fælles og individuelle formue, hvis forholdet ophører, enten ved skilsmisse eller dødsfald. Det er en fejl, der kan koste dyrt. En ægtepagt er det eneste juridiske dokument, der giver ægtefæller mulighed for at aftale en anden formueordning end den, loven automatisk fastsætter.

Denne guide forklarer, hvad en ægtepagt er, hvornår det giver mening at have en, hvad den kan indeholde, og hvad kravene er for, at den er gyldig i Danmark.

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem to ægtefæller (eller kommende ægtefæller) om, hvordan deres formue skal fordeles, både i ægteskabet og ved ophøret af det. Ægtepagten regulerer det, jurister kalder formueordningen, og reglerne findes i lov om ægtefællers økonomiske forhold.

Uden en ægtepagt gælder den lovbestemte ordning: fælleseje. Det betyder, at alt, hvad ægtefællerne ejer og tjener under ægteskabet, som udgangspunkt ligedeles ved separation eller skilsmisse.

Med en ægtepagt kan I aftale, at en del eller al formue holdes uden for delingen. Det kaldes særeje.

Hvornår er en ægtepagt relevant?

En ægtepagt er relevant i en lang række situationer. De mest typiske er:

Ved erhvervelse af virksomhed Ejer du eller din ægtefælle en virksomhed, kan en ægtepagt sikre, at virksomheden ikke skal deles eller sælges ved skilsmisse. Det beskytter både dig, dine medejere og dine ansatte.

Ved arv og gaver Modtager du en arv eller en stor gave, kan du med en ægtepagt sikre, at disse midler forbliver dit særeje og ikke indgår i en eventuel bodeling.

Boligkøb med ulige indskud Køber I bolig sammen, men bidrager ulige, for eksempel fordi den ene har mere opsparing, kan en ægtepagt sikre, at den ene ikke mister sit ekstra indskud ved skilsmisse.

Anden formue-baggrund Har den ene ægtefælle væsentlig større formue, gæld eller forpligtelser end den anden, kan det give mening at afgrænse ansvaret.

Beskyttelse mod kreditorer I visse situationer kan særeje beskytte en ægtefælles formue mod den andens kreditorer.

De to formuesystemer: fælleseje og særeje

Fælleseje (bodelingsfællesskab)

Fælleseje er udgangspunktet i dansk ret, når der ingen ægtepagt er. Under fælleseje ejer ægtefællerne formelt set deres egne aktiver, men ved separation eller skilsmisse beregnes en ligedeling af den samlede nettoformue.

Det vil sige, at selv om du "ejer" din bil og din konto, skal den totale nettoformue (aktiver minus gæld) fordeles ligeligt, medmindre der er aftalt noget andet.

Særeje

Med en ægtepagt kan I aftale særeje for dele af eller hele formuen. Der findes flere former for særeje:

Fuldstændigt særeje Aktivet holdes helt uden for bodeling, uanset om skilsmissen skyldes den ene eller den anden ægtefælle. Det er den mest beskyttende form.

Skilsmissesæreje Aktivet holdes uden for bodeling ved skilsmisse, men indgår i arven ved dødsfald. Bruges ofte, når ønsket primært er beskyttelse mod bodeling og ikke mod arvereglerne.

Kombinationsordninger I kan kombinere fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje for forskellige aktiver. For eksempel: virksomheden er fuldstændigt særeje, mens feriehuset er fælleseje.

Hvad kan man aftale i en ægtepagt?

En ægtepagt kan regulere meget mere end blot ejerskab til en bestemt konto eller ejendom. Typiske aftaleemner:

• Hvilke aktiver er fælleseje, og hvilke er særeje
• Hvad sker der med fremtidig arv og gaver
• Kompensation til den ene ægtefælle ved skilsmisse
• Boligforhold ved ophør af ægteskabet
• Fordeling af fælles gæld
• Investeringer foretaget under ægteskabet

Der er dog grænser for, hvad en ægtepagt kan aftale. Du kan ikke via en ægtepagt fraskrive dig retten til ægtefællebidrag, og du kan ikke aftale vilkår, der er i strid med god skik eller lovgivningen.

Krav til en gyldig ægtepagt

En ægtepagt er ikke gyldig, blot fordi I har skrevet under på et stykke papir. Efter lov om ægtefællers økonomiske forhold § 20 er en ægtepagt kun gyldig, når den er skriftlig, underskrevet af begge ægtefæller og tinglyst i Personbogen. Der er altså tre formkrav:

1. Skriftlighed

Ægtepagten skal være skriftlig. En mundtlig aftale er ikke bindende.

2. Begge ægtefællers underskrift

Begge ægtefæller skal underskrive ægtepagten. I praksis oprettes og underskrives ægtepagten digitalt med MitID på tinglysning.dk. Der er ikke krav om, at I møder op hos en notar, og en ægtepagt skal ikke notarbekræftes. Har den ene ægtefælle en værge efter værgemålsloven, skal værgen også underskrive.

3. Tinglysning

Ægtepagten skal tinglyses i Personbogen for at være gyldig. Tinglysningen foregår digitalt via tinglysning.dk og koster en fast tinglysningsafgift.

Tinglysning er ikke kun en beskyttelse mod kreditorer. Det er en betingelse for, at ægtepagten overhovedet er gyldig. En ægtepagt, der ikke er tinglyst, har ingen retsvirkning, heller ikke mellem jer som ægtefæller.

Hvad koster en ægtepagt?

Tinglysningsafgift: Den faste afgift for tinglysning af en ægtepagt er 1.850 kr. Der er ingen variabel afgift baseret på formueværdi for selve ægtepagten. Hvis ægtepagten også indebærer overdragelse af fast ejendom mellem ægtefællerne, kan der komme yderligere afgifter på tale.

Juridisk rådgivning: Ønsker I advokathjælp til udformningen, skal I budgettere med 2.000 til 8.000 kr. afhængigt af kompleksiteten. En standardægtepagt om fuldstændigt særeje er langt billigere end en kompleks aftale med mange aktiver og klausuler.

LegalDock: Med LegalDocks ægtepagt-skabelon kan du lave grundlaget for din ægtepagt for en brøkdel af advokatprisen. Du skal stadig have ægtepagten tinglyst, men du sparer på udformningen.

Ægtepagt ved skilsmisse og dødsfald

Ved skilsmisse træder ægtepagten i kraft ved bodelingen. Er der aftalt fuldstændigt særeje på for eksempel en virksomhed, holdes den helt uden for delingen, uanset hvem der beder om skilsmisse.

Ved dødsfald er billedet mere nuanceret. Skilsmissesæreje bliver automatisk til fælleseje ved dødsfald. Det vil sige, at en ægtefælle med skilsmissesæreje på for eksempel en ejendom vil få denne ejendom til at indgå i boet og dermed i arven ved partnerens dødsfald. Fuldstændigt særeje forbliver derimod særeje ved dødsfald og indgår i afdødes bo på særlige vilkår.

Det er en vigtig forskel, og det er grunden til, at mange par kombinerer en ægtepagt med et testamente for at sikre den ønskede formuefordeling i alle scenarier.

Ægtepagt og virksomhedsejere

For iværksættere og virksomhedsejere er ægtepagten særligt vigtig. Uden særeje risikerer du, at din ægtefælle ved skilsmisse har krav på halvdelen af virksomhedens værdi, hvilket i praksis kan tvinge dig til at sælge eller optage lån for at udbetale vedkommende.

Mange investorer og banker stiller desuden krav om, at virksomhedsejeren har en ægtepagt, der sikrer, at virksomheden ikke kan kræves opløst på grund af private familieretlige forhold.

Ofte stillede spørgsmål om ægtepagt

Kan vi oprette en ægtepagt, selv om vi allerede er gift?

Ja, absolut. En ægtepagt kan oprettes både før og efter ægteskabets indgåelse. Der er ingen tidsfrist. Aftalen træder i kraft fra tinglysningsdatoen.

Kan vi ændre eller ophæve en ægtepagt?

Ja. En ægtepagt kan ændres eller ophæves til enhver tid, men det skal ske ved en ny ægtepagt, som også skal tinglyses. En ændring kræver begge ægtefællers samtykke.

Er en ægtepagt det samme som en samlivskontrakt?

Nej. En ægtepagt gælder kun for ægtefæller. Par, der bor sammen uden at være gift (samlevende), kan i stedet indgå en samlivskontrakt, der regulerer tilsvarende forhold. En samlivskontrakt er ikke underlagt de samme formkrav som en ægtepagt og skal ikke tinglyses, men bør stadig udformes skriftligt.

Hvad sker der med arv modtaget under ægteskabet?

Uden ægtepagt indgår arv i fællesejet og kan kræves delt ved skilsmisse. Ønsker du, at en arv er dit særeje, skal du enten aftale det i en ægtepagt, eller arvelader kan fastsætte arven som særeje i et testamente.

Kan en domstol tilsidesætte vores ægtepagt?

I meget sjældne tilfælde. Domstolene kan tilsidesætte aftaler, der er åbenbart urimeligt skæve og indgået under tvang eller ved fejl. En ægtepagt, der er indgået frivilligt og korrekt tinglyst, er meget vanskelig at anfægte.

Er det nødvendigt med advokat?

Det er ikke lovpligtigt, men kan anbefales ved komplekse formueforhold eller usikkerhed om konsekvenserne. For mange par er en standardægtepagt om særeje tilstrækkelig og kan udformes med en skabelon uden advokathjælp. Tinglysning i Personbogen er dog obligatorisk uanset.

Konklusion

En ægtepagt er et af de vigtigste juridiske dokumenter, et par kan oprette. Den beskytter begge parter og giver klarhed om, hvad der sker med formuen, uanset om ægteskabet ophører ved skilsmisse eller dødsfald. Kravene er klare: skriftlighed, begge ægtefællers underskrift og tinglysning i Personbogen. Prisen er overkommelig, og selve ægtepagten kan oprettes og tinglyses digitalt på tinglysning.dk.

Start med LegalDocks ægtepagt-skabelon, udfyld den, og tinglys den herefter i Personbogen.

---

Indholdet i denne artikel er vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning. Konsulter en familieretsadvokat, hvis du er usikker på, hvilken formueordning der passer til din situation.