Børnebidrag i Danmark: Regler, beregning og satser 2026

Når forældre går fra hinanden, opstår der ofte spørgsmål om, hvem der skal betale hvad for barnets forsørgelse. Børnebidrag er den lovbestemte mekanisme, der sikrer, at et barn fortsat forsørges af begge forældre, selvom de ikke længere bor sammen.

Denne guide gennemgår alt, hvad du behøver at vide: hvem der betaler, hvordan bidraget beregnes, de gældende satser for 2026, og hvad du stiller op, hvis aftalen ikke overholdes.

Hvad er børnebidrag?

Børnebidrag er en månedlig betaling fra én forælder (bidragspligtig) til den forælder, barnet bor hos (bopælsforælderen), med det formål at dække barnets forsørgelsesudgifter.

Pligten til at bidrage til et barns forsørgelse følger af forældreskab, ikke af ægteskab eller samliv. Uanset om forældrene var gift, samlevende eller aldrig har boet sammen, gælder forsørgelsespligten for begge.

Børnebidraget er reguleret i børneloven og lov om børns forsørgelse.

---

Hvem skal betale børnebidrag?

Den grundlæggende regel er, at den forælder, barnet ikke bor hos fast, betaler børnebidrag til bopælsforælderen.

Situationer med børnebidrag

Barnet bor hos én forælder (normaltilfældet) Den forælder, barnet ikke bor hos, betaler månedligt børnebidrag.

Delt bopæl (7/7-ordning) Bor barnet lige meget hos begge forældre, er udgangspunktet, at der ikke betales børnebidrag. Hvis der er betydelig forskel på forældrenes bidrag til barnets forsørgelse, kan Familieretshuset dog fastsætte et bidrag.

Forældre med meget forskellig indkomst Selv ved næsten ligelig deling kan den ene forælder blive pålagt at betale, hvis den pågældende ikke opfylder sin forsørgelsespligt.

Hvornår stopper bidraget?

Børnebidrag betales som udgangspunkt, til barnet fylder 18 år. Herefter kan der i visse tilfælde ydes uddannelsesbidrag (se nedenfor).

---

Normalbidrag og forhøjet bidrag, satser 2026

Børnebidraget fastsættes i forhold til normalbidraget, som reguleres hvert år (pr. 1. januar) af Social- og Boligministeriet.

Normalbidrag 2026

Normalbidraget består af et grundbeløb og et fast tillæg:

Del	Månedligt beløb (2026)	Årligt beløb (2026)
Grundbeløb	1.483 kr.	17.796 kr.
Fast tillæg	192 kr.	2.304 kr.
Normalbidrag i alt	1.675 kr.	20.100 kr.

Normalbidraget er det mindste bidrag, Familieretshuset kan fastsætte, når barnet bor i Danmark.

Bemærk: Satserne reguleres hvert år. Kontrollér altid de aktuelle satser på Familieretshusets hjemmeside.

Forhøjet bidrag ved høj indkomst

Har den bidragspligtige en høj indkomst, kan bidraget forhøjes. Et forhøjet bidrag beregnes altid som normalbidraget plus en procentsats af normalbidragets grundbeløb (ikke som et rundt multiplum af hele normalbidraget). Familieretshuset ser især på betalerens indkomst og på antallet af børn, betaleren har forsørgelsespligt over for. Det har ingen betydning, hvad bopælsforælderen tjener.

For ét barn gælder følgende vejledende niveauer i 2026:

Betalers årsindkomst (1 barn)	Bidrag pr. måned (2026)
Under ca. 600.000 kr.	Normalbidrag: 1.675 kr.
ca. 600.000 til 900.000 kr.	Normalbidrag + 100 % af grundbeløbet: 3.158 kr.
ca. 900.000 til 1.600.000 kr.	Normalbidrag + 200 % af grundbeløbet: 4.641 kr.
Over ca. 1.600.000 kr.	Normalbidrag + 300 % af grundbeløbet: 6.124 kr.

Har betaleren forsørgelsespligt over for flere børn, stiger de indkomstgrænser, der udløser en forhøjelse. Beløbene er vejledende, og Familieretshuset foretager den konkrete vurdering.

---

Sådan beregnes børnebidraget

Børnebidraget beregnes ikke ud fra en simpel formel, men ud fra en vurdering af:

1. Den bidragspligtiges indkomst (årsindkomst før skat og AM-bidrag, dog fratrukket ATP og rimelige pensionsindbetalinger)
2. Antallet af børn den bidragspligtige har forsørgelsespligt for
3. Samværets omfang (afgør, om der overhovedet fastsættes bidrag)
4. Barnets eventuelle særlige behov (kronisk sygdom, handicap mv.)

Samvær og bidrag

Danske regler indeholder ikke et automatisk procentfradrag i børnebidraget baseret på antallet af samværsnætter. Samværet afgør i stedet, om der overhovedet fastsættes et bidrag:

• Fem dage eller færre pr. 14 dage: Den forælder, der har barnet så lidt, opfylder som udgangspunkt ikke sin forsørgelsespligt og pålægges normalt at betale børnebidrag.
• Nogenlunde ligelig deling (deleordning): Opfylder begge forældre deres forsørgelsespligt, fastsættes som udgangspunkt intet bidrag.

Betaler den ene forælder børnebidrag, har denne ikke pligt til at afholde andre af barnets udgifter end dem, der opstår i forbindelse med eget samvær.

Eksempel på beregning

Mor tjener 380.000 kr./år og har barnet boende. Far tjener 620.000 kr./år og har barnet i samvær ca. fem nætter pr. måned.

• Far har ét barn og en indkomst mellem 600.000 og 900.000 kr. Bidraget bliver derfor normalbidrag + 100 % af grundbeløbet = 1.675 + 1.483 = 3.158 kr./måned
• Samværet reducerer ikke selve bidraget
• Resultat: Far betaler 3.158 kr./måned i børnebidrag

Tallene er vejledende. Familieretshuset foretager den endelige beregning baseret på dokumenteret indkomst.

---

Aftaler om børnebidrag

Privat aftale

Forældre kan frit aftale børnebidraget indbyrdes, så længe begge er enige, og bidraget minimum svarer til normalbidraget. En privat aftale kan tilpasses familiens konkrete situation.

En privat aftale om børnebidrag bør:

• Angive bidragets størrelse pr. måned
• Angive betalingsdatoen (typisk den 1. i måneden)
• Angive en aftale om fremtidig regulering (fx prisregulering)
• Underskrives af begge forældre

Du kan kombinere aftalen om børnebidrag med en forældremyndighedsaftale, der dækker de større beslutninger om barnet.

Afgørelse fra Familieretshuset

Kan I ikke blive enige, eller ønsker I en officiel afgørelse, kan I ansøge Familieretshuset om at fastsætte bidraget. Det er gratis at få bidraget fastsat første gang og kræver blot dokumentation for betalerens indkomst.

Familieretshusets afgørelse er bindende og kan håndhæves af Udbetaling Danmark og fogedretten.

---

Uddannelsesbidrag (18 til 24 år)

Børnebidrag stopper normalt, når barnet fylder 18 år. Men er barnet i gang med en uddannelse og ikke i stand til at forsørge sig selv, kan den ene eller begge forældre blive pålagt at betale uddannelsesbidrag.

Uddannelsesbidraget kræver:

• At barnet er under 24 år
• At barnet er i gang med en videregående uddannelse eller gymnasial uddannelse
• At barnet ikke kan forsørge sig selv (fx via SU + deltidsjob)

Bidraget fastsættes individuelt og kan maksimalt svare til normalbidraget, medmindre særlige omstændigheder giver grundlag for mere.

Ansøgning om uddannelsesbidrag indgives af barnet selv (ikke den ene forælder) til Familieretshuset.

---

Hvad gør du, hvis bidraget ikke betales?

Betaler den bidragspligtige forælder ikke, hvad der er aftalt eller afgjort, har du følgende muligheder:

1. Udbetaling Danmark overtager inddrivelsen

Har bidraget været fastsat af Familieretshuset, kan du kontakte Udbetaling Danmark, som forestår inddrivelsen. Du behøver ikke selv at gøre noget aktivt. Udbetaling Danmark rykker den bidragspligtige og kan inddrive restancen via lønindeholdelse.

2. Forskud på børnebidrag

Er den bidragspligtige forælder insolvent eller ikke i stand til at betale, kan du søge om at få udbetalt bidraget fra Udbetaling Danmark som et forskud. Udbetaling Danmark kræver herefter pengene tilbage fra den bidragspligtige.

For 2026 er forskudsbidraget maksimalt normalbidraget (1.675 kr./måned).

3. Fogedretten

Som supplement til Udbetaling Danmarks inddrivelse kan du rette henvendelse til fogedretten med henblik på udlæg i den bidragspligtiges aktiver eller løn, hvis restancen er stor.

---

Ændring af børnebidrag

Ændres de økonomiske forhold markant, fx ved jobskifte, arbejdsløshed eller stor lønstigning, kan bidraget genforhandles eller fastsættes på ny.

Frivillig ændring

Begge forældre kan til enhver tid aftale en ny bidragsstørrelse. En ny skriftlig aftale erstatter den gamle.

Ansøgning til Familieretshuset

Er I uenige om ændringen, kan den bidragspligtige eller bopælsforælderen ansøge Familieretshuset om en revurdering. Familieretshuset vil typisk kræve dokumentation for den ændrede indkomstsituation (fx fyreseddel, årsopgørelse). Har Familieretshuset tidligere behandlet en sag om bidraget, koster en ansøgning om ændring normalt et gebyr på 3.100 kr. (2026).

Tilbagevirkende kraft

Ændring af børnebidrag har som udgangspunkt ikke tilbagevirkende kraft, dvs. du kan normalt ikke kræve refusion for bidrag, der allerede er betalt. En ansøgning om nedsættelse bør derfor indgives hurtigst muligt, når indkomsten ændrer sig.

---

Børnebidrag og skat

For den bidragspligtige forælder er børnebidraget delvist fradragsberettiget. Du kan trække bidraget fra i den skattepligtige indkomst, dog med et bundfradrag svarende til det faste tillæg til normalbidraget (192 kr. pr. måned i 2026). Betaler du normalbidraget, kan du altså fradrage 1.483 kr. pr. måned. Fradraget har en værdi på ca. 27 %. Reglerne følger ligningslovens § 10.

For bopælsforælderen er bidraget ikke skattepligtigt. For barnet er selve normalbidraget skattefrit, mens den del af et eventuelt forhøjet bidrag, der overstiger normalbidraget, er skattepligtig indkomst hos barnet.

---

Ofte stillede spørgsmål

Kan man aftale et lavere børnebidrag end normalbidraget?

Ja, men en privat aftale om et bidrag lavere end normalbidraget er kun gyldig, hvis begge forældre frivilligt og velovervejet indgår aftalen. Familieretshuset vil ikke godkende en aftale, der klart tilsidesætter barnets interesser, og kan normalt forhøje et for lavt bidrag til mindst normalbidraget, hvis der ansøges om det.

Hvad sker der med bidraget, hvis den bidragspligtige mister sit job?

Bidraget kan søges nedsat hos Familieretshuset ved dokumenteret indkomstfald. I perioden frem til en ny afgørelse skal det hidtidige bidrag fortsat betales. Det er vigtigt at handle hurtigt.

Har barnet ret til bidrag, selvom mor/far ikke er juridisk anerkendt som forælder?

Bidraget forudsætter juridisk forældreskab. Er faderskabet eller forældreskabet ikke fastsat (fx ved ikke-registreret faderskab), skal dette afklares via Familieretshuset, inden bidragskravet rejses.

Kan en far kræve børnebidrag fra moren?

Ja. Bidraget er ikke kønsbestemt. Det er altid bopælsforælderen, der er bidragsberettiget, uanset om det er mor eller far. Bor barnet hos far, kan far kræve bidrag fra mor.

Er der forskel på børnebidrag og underholdsbidrag?

Ja. Børnebidrag dækker barnets forsørgelse og betales til bopælsforælderen. Underholdsbidrag (ægtefællebidrag) er en separat ydelse, der kan betales til en tidligere ægtefælle som kompensation efter skilsmisse. De er uafhængige af hinanden.

Hvad sker der med bidraget, når barnet fylder 18?

Bidraget ophører automatisk ved barnets 18. år. Ønskes uddannelsesbidrag, skal barnet selv ansøge Familieretshuset herom.

Kan jeg kræve bidrag med tilbagevirkende kraft?

Som udgangspunkt fastsættes bidrag fra ansøgningstidspunktet. Modtager Familieretshuset dog ansøgningen senest to måneder efter den bidragsudløsende begivenhed (fx samlivsophør eller barnets flytning), fastsættes bidraget fra den dato. Ved manglende betaling af et allerede fastsat bidrag kan restancer kræves flere år tilbage.

Hvad er "bidragsforskud", og hvem kan søge det?

Bidragsforskud er en ordning, hvor Udbetaling Danmark udbetaler bidraget direkte til bopælsforælderen, når den bidragspligtige ikke betaler. Bopælsforælderen søger direkte hos Udbetaling Danmark og modtager herefter op til normalbidraget pr. måned, mens Udbetaling Danmark kræver pengene hos den bidragspligtige.

---

Konklusion

Børnebidrag er en vigtig del af den juridiske og praktiske ramme for børns forsørgelse efter et brud. Som forælder er det klogt at kende dine rettigheder og pligter, uanset om du er bopælsforælder eller bidragspligtig.

Kan I selv aftale bidraget, er det typisk den hurtigste og mest fleksible vej. Kan I ikke blive enige, er Familieretshuset der for at fastsætte en bindende afgørelse.

---

Indholdet i denne artikel er vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning. Satser og regler kan ændre sig. Kontakt Familieretshuset eller en familieretsadvokat for rådgivning om din konkrete situation.