Fuldmagt i Danmark: den komplette guide 2026

En fuldmagt er et af de mest nyttige, og potentielt mest risikable, juridiske dokumenter i dansk ret. Den giver én person ret til at handle på en andens vegne, og brugt korrekt kan den løse en lang række praktiske udfordringer: fra ejendomshandler og bankforretninger til repræsentation ved generalforsamlinger og kontakt med offentlige myndigheder.

Men en fuldmagt kan også misbruges. Denne guide gennemgår det, du behøver at vide om fuldmagter i Danmark: hvilke typer der findes, hvornår du skal bruge dem, og hvad du skal være opmærksom på.

Bemærk: fuldmagtsret kan i visse sammenhænge være komplekst, særligt ved ejendomshandler, erhvervsforhold og fremtidsfuldmagter. Denne guide giver et generelt overblik. Er du i tvivl om din konkrete situation, bør du konsultere en advokat eller en notar.

Hvad er en fuldmagt?

En fuldmagt er et juridisk dokument, hvor du (fuldmagtsgiver) giver en anden person (fuldmægtig) ret til at handle på dine vegne. Fuldmagten kan omfatte alt fra at underskrive dokumenter til at administrere din økonomi eller kontakte myndigheder.

I Danmark reguleres fuldmagter primært af aftaleloven (lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område). Loven opstiller regler for, hvornår en fuldmagt er gyldig, og hvordan tredjemand kan indrette sig på den.

Typer af fuldmagt

Der findes flere typer fuldmagt, og det er vigtigt at vælge den rigtige for dit behov.

Generalfuldmagt

En generalfuldmagt giver fuldmægtigen bred bemyndigelse til at handle på dine vegne i alle eller næsten alle forhold. Det kan omfatte:

• Økonomiske dispositioner (bankforretninger, betaling af regninger)
• Juridiske handlinger (indgåelse af kontrakter, salg af ejendom)
• Personlige forhold (kontakt med myndigheder)

Vigtigt: en generalfuldmagt er et kraftfuldt dokument. Du bør kun give den til en person, du har fuld tillid til, da den har meget vid rækkevidde.

Specialfuldmagt

En specialfuldmagt begrænser bemyndigelsen til en bestemt handling eller et afgrænset område. Eksempler:

• Fuldmagt til at sælge en bestemt ejendom
• Fuldmagt til at repræsentere dig ved en generalforsamling
• Fuldmagt til at hæve penge fra en bestemt konto
• Fuldmagt til at underskrive en bestemt kontrakt på dine vegne

Specialfuldmagten er den sikreste type, fordi den begrænser risikoen for misbrug.

Fremtidsfuldmagt

Fremtidsfuldmagten er en særlig type fuldmagt, der blev indført med lov om fremtidsfuldmagter, som trådte i kraft den 1. september 2017. Den adskiller sig grundlæggende fra andre fuldmagter:

• Den oprettes, mens du er habil (i stand til at træffe beslutninger)
• Den træder først i kraft, hvis du mister evnen til selv at varetage dine forhold (fx ved demens eller alvorlig sygdom)
• Den oprettes og registreres i Fremtidsfuldmagtsregisteret via tinglysning.dk og vedkendes for en notar
• Den skal sættes i kraft af Familieretshuset, før den kan bruges

Fremtidsfuldmagten er særligt relevant for personer, der ønsker at sikre, at en betroet person kan varetage deres interesser, hvis de en dag bliver ude af stand til det selv.

Prokura

I erhvervslivet bruges begrebet prokura, som er en erhvervsfuldmagt til at handle på en virksomheds vegne. Prokura er ikke reguleret af en særskilt "prokuralov" (den gamle er ophævet); for personligt ejede virksomheder følger prokura af erhvervsvirksomhedsloven § 7, og ellers af de almindelige fuldmagtsregler. Prokura registreres ikke i CVR, men bevises ved en skriftlig prokura-erklæring, hvor prokuristen underskriver "p.p." (per procura).

Krav til en gyldig fuldmagt

For at en fuldmagt er juridisk gyldig i Danmark, skal følgende være opfyldt:

1. Fuldmagtsgiveren skal kunne handle fornuftsmæssigt

Fuldmagtsgiveren skal forstå konsekvenserne af fuldmagten. En person, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, kan som udgangspunkt ikke gyldigt udstede en fuldmagt.

2. Frivillighed

Fuldmagten skal være givet frivilligt. En fuldmagt, der er fremtvunget ved trusler, svig eller udnyttelse, er ugyldig.

3. Klar identifikation

Fuldmagten bør klart identificere:

• Fuldmagtsgiveren: fuldt navn, adresse og CPR-nummer
• Fuldmægtigen: fuldt navn, adresse og CPR-nummer
• Bemyndigelsen: hvad fuldmægtigen har ret til at gøre
• Eventuel tidsbegrænsning: hvornår fuldmagten udløber

4. Underskrift

Fuldmagten bør underskrives af fuldmagtsgiveren. For visse dispositioner (fx ejendomshandler) kræves det, at underskriften er notarbekræftet eller bekræftet af vidner.

5. Ingen formkrav i de fleste tilfælde

Dansk ret stiller som hovedregel ingen formkrav til en fuldmagt; den kan i princippet være mundtlig. Men i praksis bør du altid bruge en skriftlig fuldmagt for at undgå bevismæssige problemer.

Hvornår skal du bruge en fuldmagt?

Fuldmagter er relevante i mange situationer:

• Ejendomshandel: du kan ikke selv deltage i underskrivelsen
• Banktransaktioner: en betroet person skal administrere din konto
• Generalforsamlinger: du kan ikke deltage personligt
• Retssager: din advokat handler på dine vegne (procesfuldmagt)
• Myndigheder: en anden person skal kommunikere med det offentlige på dine vegne
• Sygdom eller fravær: du er forhindret i selv at handle
• Udlandsophold: du er midlertidigt ikke tilgængelig

Fuldmagt til banken

En af de hyppigste anvendelser er bankfuldmagter. Mange banker har egne standardformularer, og en del banker kræver, at deres egen form eller procedure bruges.

En bankfuldmagt kan give fuldmægtigen ret til:

• At hæve beløb op til et fastsat loft
• At se kontoudtog og disponere over kontoen
• At indgå og ophæve aftaler med banken

Husk at kontakte din bank på forhånd. Bankerne kan have specifikke krav til fuldmagtens form og godkendelse, og ikke alle banker accepterer en selvoprettet fuldmagt.

Fuldmagt ved ejendomshandel

Ejendomshandler kræver i mange tilfælde en fuldmagt, fx hvis en ægtefælle ikke kan møde op til underskrivelse af skødet. For ejendomshandler gælder skærpede krav:

• Fuldmagten skal som regel notarbekræftes af en notar
• Alternativt kan underskriften bekræftes af to vitterlighedsvidner
• Fuldmagten skal tydeligt beskrive den bestemte ejendom og handlingen

Sørg for at indhente notarbekræftelse i god tid, da notarer ikke altid har ledige tider med kort varsel.

Fuldmagt i virksomheder

I erhvervslivet er fuldmagter afgørende for at delegere beslutningskompetence. Ud over prokura er der:

Tegningsret: angiver, hvem der kan forpligte virksomheden udadtil, fx underskrive kontrakter. Tegningsreglen registreres i Erhvervsstyrelsen.

Intern fuldmagt: delegering af specifik kompetence internt, fx at en medarbejder kan indgå aftaler op til et bestemt beløb på virksomhedens vegne.

Tilbagekaldelse af en fuldmagt

En fuldmagt kan som udgangspunkt altid tilbagekaldes af fuldmagtsgiveren. Men det er vigtigt også at afskære fuldmægtigens mulighed for at binde dig over for godtroende tredjemand:

Sådan tilbagekalder du

1. Giv fuldmægtigen skriftlig besked om, at fuldmagten er tilbagekaldt
2. Underret relevante tredjeparter (banker, myndigheder, modparter), der er bekendt med fuldmagten
3. Inddrag fysiske eksemplarer af fuldmagten, hvis det er muligt

Har fuldmagten været fremvist for en bestemt tredjemand, er det ofte nødvendigt at give netop denne tredjemand direkte besked, for at tilbagekaldelsen får virkning over for vedkommende.

Hvornår ophører en fuldmagt?

En fuldmagt kan ophøre ved:

• Udløb, hvis fuldmagten har en slutdato
• Formålets opfyldelse, når den bestemte handling er udført
• Tilbagekaldelse, når fuldmagtsgiveren trækker den tilbage
• Fuldmagtsgiverens død: her overtager dødsboets regler. Fuldmægtigen bør ikke uden videre fortsætte med at disponere, men rette henvendelse til skifteretten.

Fuldmagt og Digital Post

Flere offentlige myndigheder accepterer digitale fuldmagter, og med MitID kan du i visse tilfælde give en digital fuldmagt direkte.

For Digital Post kan du give en læseadgang, så en betroet person kan læse din post fra det offentlige. Det gøres via borger.dk.

Fremtidsfuldmagt: et dybere indblik

Da fremtidsfuldmagten adskiller sig væsentligt fra andre fuldmagter, er den værd at uddybe:

Hvornår træder den i kraft?

Fremtidsfuldmagten sættes i kraft, når Familieretshuset på baggrund af blandt andet en lægeerklæring vurderer, at du ikke længere er i stand til at varetage dine egne interesser, typisk ved demens, alvorlig sygdom eller ulykke. Det er ikke fuldmagtsgiver eller fuldmægtig, der afgør dette; det er en formel vurdering.

Hvad kan fremtidsfuldmægtigen gøre?

Du bestemmer selv rækkevidden. Fremtidsfuldmagten kan dække:

• Personlige forhold: beslutninger om pleje og bolig samt kontakt med myndigheder
• Økonomiske forhold: administration af formue, betaling af regninger, salg af aktiver

Du kan begrænse den til kun at dække ét af disse områder.

Oprettelse og pris

Fremtidsfuldmagten oprettes og registreres i Fremtidsfuldmagtsregisteret via tinglysning.dk og vedkendes for en notar. Selve registreringen er gratis, og der er ingen tinglysningsafgift. Den eneste faste offentlige udgift er en notarafgift på 300 kr. Bruger du en skabelon eller en advokat til at udarbejde dokumentet, kommer denne udgift oveni.

Ofte stillede spørgsmål

Skal en fuldmagt notarbekræftes?

Ikke generelt. I Danmark er der som hovedregel ingen krav om notarbekræftelse af fuldmagter. Men visse institutioner (banker, Tinglysningsretten) kan kræve det for bestemte transaktioner. Ejendomshandler kræver typisk, at fuldmagten er bekræftet af en notar eller af to vitterlighedsvidner.

Kan jeg give fuldmagt til flere personer?

Ja. Du kan udpege flere fuldmægtige, enten med individuel bemyndigelse (hver for sig) eller kollektiv bemyndigelse (de skal handle sammen). Angiv tydeligt i fuldmagten, om fuldmægtigene kan handle uafhængigt eller kun i fællesskab.

Hvad er forskellen på en fuldmagt og en fremtidsfuldmagt?

En almindelig fuldmagt gælder straks og forudsætter, at du er habil. En fremtidsfuldmagt oprettes, mens du er habil, men træder først i kraft, når du mister evnen til selv at træffe beslutninger. Fremtidsfuldmagten skal registreres og sættes i kraft af Familieretshuset.

Hvad sker der, hvis fuldmægtigen misbruger fuldmagten?

Fuldmægtigen har pligt til at handle inden for fuldmagtens rammer og i fuldmagtsgiverens interesse. Misbrug kan medføre erstatningsansvar og i alvorlige tilfælde straf for fx mandatsvig eller bedrageri efter straffeloven.

Kan en mindreårig være fuldmægtig?

Der er ikke en fast aldersgrænse for at kunne optræde som fuldmægtig, men i praksis vælger de fleste en myndig person, fordi fuldmægtigen skal kunne handle ansvarligt og forstå konsekvenserne.

Hvor længe gælder en fuldmagt?

En fuldmagt gælder, indtil den tilbagekaldes, udløber, eller formålet er opfyldt. Er der ikke angivet en udløbsdato, gælder den på ubestemt tid. Det anbefales altid at sætte en tidsbegrænsning på fuldmagten.