Handelsagentaftale: regler, opsigelse og godtgørelse (2026)

Skal en anden sælge jeres varer på provision, er der tale om en handelsagent. Det er ikke det samme som en forhandler eller en distributør, og forskellen har konsekvenser: handelsagenten er beskyttet af en særlig lov, og nogle af reglerne kan ikke aftales væk. Her gennemgår vi, hvad en handelsagentaftale skal indeholde, hvilke opsigelsesvarsler der gælder, og hvornår agenten har krav på godtgørelse, når samarbejdet slutter.

Hvad er en handelsagent?

En handelsagent er efter handelsagentlovens § 2 en selvstændig erhvervsdrivende, som mod vederlag og for en anden virksomheds regning arbejder vedvarende med at sælge eller købe varer. Agenten indhenter ordrer til virksomheden, som i loven kaldes agenturgiveren, eller indgår aftaler i agenturgiverens navn.

Tre ting kendetegner forholdet:

• Agenten handler på agenturgiverens regning, ikke sin egen. Det er agenturgiveren, der sælger til kunden og bærer risikoen, hvis kunden ikke betaler.
• Agenten er selvstændig og ikke ansat. Agenten styrer selv sin arbejdsdag og har typisk flere agenturgivere.
• Agenten får provision af det salg, der kommer ind, ikke en avance på varer, agenten selv har købt.

Loven gælder for salg og køb af varer. Formidler agenten tjenesteydelser, gælder handelsagentloven ikke direkte, og så er det endnu vigtigere, at aftalen selv regulerer opsigelse og ophør.

Handelsagent, forhandler eller distributør?

De tre roller blandes ofte sammen, men de bygger på hver sin model:

	Handelsagent	Forhandler/distributør
Handler i	agenturgiverens navn eller formidler ordrer	eget navn
Køber varerne selv	nej	ja
Salgsrisiko	agenturgiveren	forhandleren
Vederlag	provision	avance ved videresalg
Særlig lov	handelsagentloven	ingen, aftaleretten og konkurrenceretten gælder

En distributionsaftale er i praksis det samme som en forhandleraftale: distributøren køber varerne og sælger dem videre for egen regning. Hvis det er den model, I overvejer, kan I læse mere i vores guide til forhandleraftaler.

Hvad aftalen kaldes, er ikke afgørende. Hvis en "forhandler" i virkeligheden kun formidler ordrer og får provision, kan forholdet blive bedømt som et agenturforhold med de rettigheder, det giver agenten.

Det skal stå i en handelsagentaftale

Handelsagentloven indeholder en række standardregler, men de fleste kan fraviges. Derfor bør aftalen som minimum tage stilling til:

1. Område og kundekreds. Hvilket geografisk område og hvilke kunder agenten dækker, og om agenten har eneret.
2. Varerne. Hvilke produkter agenten må sælge, og om agenten må repræsentere konkurrerende produkter.
3. Provision. Satsen, hvad den beregnes af, hvornår den er optjent og hvornår den udbetales. Aftal også, om agenten får provision af ordrer fra området, som kommer ind uden agentens medvirken.
4. Agentens beføjelser. Om agenten kun indhenter ordrer, eller om agenten må indgå aftaler i agenturgiverens navn.
5. Rapportering og oplysninger. Hvad agenten skal rapportere, og hvilke oplysninger agenturgiveren skal give, så agenten kan kontrollere sin provision.
6. Varighed og opsigelse. Om aftalen er tidsbegrænset, og hvilke varsler der gælder (se nedenfor).
7. Konkurrenceklausul. Om agenten er bundet efter ophøret, og i hvilket omfang.
8. Lovvalg og værneting.

Opsigelse: varsler, der ikke kan forkortes

Er aftalen ikke tidsbegrænset, gælder varslerne i handelsagentlovens § 22:

• 1 måneds varsel i det første år.
• Varslet forlænges med 1 måned for hvert påbegyndt år, aftalen har bestået.
• Varslet kan højst blive 6 måneder, medmindre andet er aftalt.

Varslerne gælder begge veje, og de kan ikke forkortes ved aftale. Den eneste undtagelse er, at agenten selv kan få lov til at opsige med 3 måneders varsel, når aftalen har varet 3 år eller mere. Aftaler parterne længere varsler, må agenturgiverens varsel ikke være kortere end agentens. Er intet andet aftalt, sker opsigelse til udgangen af en kalendermåned.

En tidsbegrænset aftale, som parterne fortsætter efter udløb, bliver efter § 23 til en tidsubegrænset aftale, og så gælder varslerne ovenfor.

Godtgørelse, når aftalen ophører

Den regel, der overrasker flest agenturgivere, er agentens krav på godtgørelse i handelsagentlovens § 25. Agenten har krav på godtgørelse, hvis agenten har skaffet nye kunder eller væsentligt øget handlen med de eksisterende, og agenturgiveren fortsat vil have betydelige fordele af de kunder. Betalingen skal desuden være rimelig ud fra alle omstændigheder, især den provision, agenten mister.

Godtgørelsen kan højst udgøre ét års vederlag beregnet som gennemsnittet af de seneste 5 år, eller af hele perioden, hvis aftalen har varet kortere (§ 26).

Agenten har ikke krav på godtgørelse (§ 27), hvis:

• agenturgiveren ophæver aftalen på grund af agentens væsentlige misligholdelse,
• agenten selv opsiger, medmindre det skyldes forhold hos agenturgiveren eller agentens alder, svagelighed eller sygdom, eller
• agenten med agenturgiverens accept overdrager aftalen til en anden.

Agenten skal senest 1 år efter ophøret meddele, at kravet vil blive rejst. Ellers bortfalder det (§ 28). Reglerne om godtgørelse kan ikke på forhånd fraviges til skade for agenten (§ 29), og de kan heller ikke undgås ved at vælge et andet lands ret, hvis aftalen ellers ville være omfattet af den danske lov (§ 1, stk. 2).

Konkurrenceklausul efter ophør

En konkurrenceklausul binder kun agenten, hvis den efter § 30 er:

• indgået skriftligt,
• begrænset til det område eller den kundekreds, agenten har haft, og
• begrænset til de varetyper, aftalen omfatter.

Klausulen kan højst gælde i 2 år efter ophøret, og en domstol kan tilsidesætte den, hvis den er urimelig.

Typiske fejl

• At kalde agenten "forhandler" for at undgå godtgørelsesreglerne. Det er indholdet, ikke navnet, der afgør, hvilke regler der gælder.
• For korte opsigelsesvarsler i aftalen. Varsler under lovens minimum kan ikke gøres gældende over for agenten, og så gælder lovens varsel i stedet.
• Ingen regel om provision efter ophør af ordrer, agenten har skaffet, men som først bliver effektueret senere.
• En bred konkurrenceklausul uden geografisk og produktmæssig afgrænsning, som derfor ikke kan håndhæves.

Skal I bruge en forhandleraftale i stedet?

Hvis jeres samarbejdspartner skal købe varerne og sælge dem videre for egen regning, er det en forhandleraftale og ikke en agenturaftale. Her kan I bruge vores skabelon til forhandleraftale. Til en egentlig agenturaftale med provision bør I få aftalen gennemgået, fordi handelsagentlovens ufravigelige regler skal være på plads.

Denne artikel er generel information og ikke juridisk rådgivning i den konkrete sag.