Inkasso og rykkerprocedure: sådan foregår det
Guide til inkasso og rykkerprocedure i Danmark: forløbet fra rykker til inkasso, rykkergebyrer (100 kr., § 9 b), morarenter, inkassovarsel og dine rettigheder som skyldner.
Karoline, Dokumentkonsulent
En ubetalt faktura, et glemt abonnement eller et lån, der ikke tilbagebetales. Pludselig tikker et inkassobrev ind. Hvad betyder det? Hvad koster det? Og hvad er dine rettigheder?
Denne guide forklarer inkasso og rykkerproceduren i Danmark: hvad der sker trin for trin, hvad en kreditor kan kræve i renter og gebyrer, og hvad du bør gøre, hvis du modtager et inkassokrav.
Fra faktura til inkasso: processen trin for trin
Trin 1: forfald og rykker
Betales en faktura ikke til forfaldsdagen, er betalingen forsinket. Kreditor sender typisk en rykker, en påmindelse om den manglende betaling.
En kreditor har ikke pligt til at sende et bestemt antal rykkere, før en sag kan gå til inkasso. Det eneste egentlige krav er, at der sendes et inkassovarsel med en frist på mindst 10 dage (se trin 3).
Trin 2: rykkergebyr og morarente
For en rykker kan kreditor efter renteloven § 9 b opkræve:
- Rykkergebyr: højst 100 kr. pr. rykker, for højst 3 rykkere vedrørende samme krav. Der skal gå mindst 10 dage mellem hver gebyrbelagt rykker. Den første gebyr-rykker kan sendes umiddelbart efter sidste rettidige betalingsdag. Gebyret er momsfrit.
- Morarente: fra forfaldsdagen, med Nationalbankens referencesats (udlånsrenten) med et tillæg på 8 procentpoint.
Er skyldneren en virksomhed (B2B), kan kreditor i stedet vælge at opkræve et fast kompensationsgebyr på 310 kr., så snart betalingsfristen er overskredet (renteloven § 9 a).
Trin 3: inkassovarsel
Inden en sag kan sendes til inkasso, skal skyldneren have et inkassovarsel (inkassoloven § 10). Kravene er:
- En skriftlig meddelelse om, at sagen sendes til inkasso, hvis der ikke betales
- En frist på mindst 10 dage til at betale
- Oplysning om kravets størrelse og betalingsoplysninger
Overholdes dette ikke, kan der ikke kræves inkassoomkostninger. Sender kreditor sagen til inkasso, kan der desuden opkræves et inkassogebyr på op til 100 kr. (renteloven § 9 b).
Trin 4: inkasso
Betales der ikke inden fristen i inkassovarslet, kan sagen sendes til et inkassobureau eller en advokat. Herefter kan kravet inddrives med tillæg af inkassoomkostninger (inkassosalær), og sagen kan i sidste ende gå videre til fogedretten.
Renter og gebyrer: hvad kan de kræve?
Morarente
Morarenten løber fra forfaldsdagen og udgør Nationalbankens referencesats (udlånsrenten pr. 1. januar og 1. juli) med et tillæg på 8 procentpoint. Er der aftalt en anden sats i kontrakten, gælder den, dog inden for lovens rammer i forbrugerforhold.
Rykkergebyrer (private kreditorer)
| Rykker | Maks. gebyr |
|---|---|
| 1. rykker | 100 kr. |
| 2. rykker | 100 kr. |
| 3. rykker | 100 kr. |
Der kan altså højst opkræves gebyr for 3 rykkere pr. krav, og der skal gå mindst 10 dage mellem dem. Offentlige myndigheder følger andre regler (gebyrloven).
Inkassoomkostninger (inkassosalær)
Ud over inkassogebyret på 100 kr. kan der ved oversendelse til inkasso pålægges udenretlige inkassoomkostninger, der er fastsat i bekendtgørelsen om udenretlige inddrivelsesomkostninger og afhænger af kravets størrelse. Beløbene reguleres, så tjek altid den gældende bekendtgørelse. Betaler du inden fristen i inkassovarslet, kan der ikke pålægges inkassoomkostninger.
RKI og kreditoplysningsbureauer
RKI (i dag en del af Experian) og lignende registre registrerer dårlige betalere. En registrering kan gøre det svært at få lån, kredit, mobilabonnement eller lejebolig.
Hvornår kan du blive registreret?
Du kan som forbruger som udgangspunkt kun registreres, hvis:
- Kravet er forfaldent, og
- Du har fået de nødvendige advarsler, herunder en meddelelse om, at manglende betaling kan føre til registrering, og kravet enten er anerkendt eller fastslået ved dom eller lignende, eller du ikke har gjort en begrundet indsigelse
Et krav, du har gjort en berettiget indsigelse imod, kan som udgangspunkt ikke registreres.
Hvordan kommer du ud?
- Betal den fulde gæld. Registreringen slettes, når gælden er betalt.
- Er registreringen uberettiget, kan du klage til registeret og eventuelt til Datatilsynet.
En registrering slettes senest efter 5 år, medmindre gælden betales tidligere.
Hvad gør du, hvis du modtager et inkassokrav?
Hvis du skylder pengene
- Betal hurtigt, da yderligere gebyrer og renter løber på
- Kontakt kreditor om en afdragsordning, hvis du ikke kan betale det hele. Få aftalen skriftligt.
- Gem dokumentation for alt, du betaler
Hvis du bestrider kravet
- Gør skriftligt indsigelse over for inkassoselskabet
- Angiv præcist hvorfor, for eksempel at beløbet er forkert, at du allerede har betalt, eller at kravet er forældet
- Bed om dokumentation for det oprindelige krav
Har du gjort en berettiget indsigelse, kan inkassoselskabet ikke fortsætte inddrivelsen uden at anlægge sag, og et bestridt krav kan som udgangspunkt ikke registreres i et kreditregister.
Forældelse af gæld
Gæld forældes. Det er vigtigt at kende reglerne:
- Almindelig forældelse: som udgangspunkt 3 år for de fleste fordringer, fx en faktura (forældelsesloven § 3)
- Gældsbrev: 10 år, når der er udstedt et gældsbrev for fordringen (forældelsesloven § 5)
Fristen kan afbrydes, blandt andet ved skyldnerens skriftlige anerkendelse af gælden eller ved retslige skridt. Herefter løber en ny frist. Er en gæld reelt forældet, er du ikke forpligtet til at betale, og en registrering på grundlag af den er uberettiget.
Betalingspåkrav
Er den frivillige inkassoproces ikke tilstrækkelig, kan kreditor bruge et betalingspåkrav som et forenklet alternativ til en fuld retssag ved ubestridte pengekrav:
- Kreditor indgiver betalingspåkravet til fogedretten
- Skyldneren kan gøre indsigelse
- Gøres der ingen indsigelse, kan påkravet danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse
- Kreditor kan herefter foretage udlæg (fx i løn, bankkonto eller aktiver)
Betalingspåkravet er en billig og effektiv vej for ubestridte krav.
Som kreditor: hvad kan du bruge inkasso til?
Har dine kunder ikke betalt, er en korrekt rykker- og inkassoprocedure vigtig:
- Send rykkere korrekt og med et tydeligt inkassovarsel, så du bevarer retten til inkassoomkostninger.
- Dokumentér gælden. Et gældsbrev eller en skriftlig aftale gør inddrivelsen langt lettere.
- Vurdér, om sagen er egnet. Er kravet dokumenteret? Er skyldneren solvent? Er kravet ikke forældet?
Ofte stillede spørgsmål
Hvad sker der, hvis jeg ignorerer et inkassokrav?
Inkassoselskabet vil typisk gå videre til fogedretten. Et betalingspåkrav uden indsigelse kan danne grundlag for udlæg i din løn, konto eller ejendele. Derudover risikerer du registrering i et kreditregister, som kan påvirke din kreditværdighed i op til 5 år.
Kan jeg forhandle en afdragsordning?
Ja. Inkassobureauer er som regel åbne for afdragsordninger, særligt hvis du selv henvender dig. Få aftalen skriftligt, og overhold den, ellers kan inddrivelsen genoptages.
Hvad er forskellen på inkasso og et inkassovarsel?
Et inkassovarsel er den skriftlige meddelelse, der med mindst 10 dages frist advarer om, at sagen sendes til inkasso, hvis der ikke betales. Inkasso er selve inddrivelsen. Uden et korrekt inkassovarsel kan der ikke opkræves inkassoomkostninger.
Kan inkassoselskabet kontakte mig når som helst?
Nej. Inkassoloven og god inkassoskik sætter grænser for, hvordan og hvornår inkassoselskaber må kontakte skyldnere. De må ikke bruge utilbørlige metoder eller true med skridt, der ikke er mulige. Overtrædelse kan påklages.
Kan jeg kræve en specificeret opgørelse?
Ja. Du kan bede om en detaljeret opgørelse, der viser det oprindelige krav, renter, rykkergebyrer og inkassoomkostninger hver for sig. Kontrollér altid, at gebyrer og salær er korrekt beregnet.
Sammenfatning
Inkassoprocessen følger en klar kronologi:
- Forfald uden betaling
- Rykkere (op til 3 gebyr-rykkere á højst 100 kr.)
- Inkassovarsel (mindst 10 dages frist, skriftligt)
- Inkasso med krav, renter og inkassoomkostninger
- Eventuelt fogedret og registrering i et kreditregister
Som skyldner: betal hurtigt, eller gør præcis, skriftlig indsigelse. Som kreditor: følg proceduren nøje for at bevare retten til inkassoomkostninger.
Indholdet i denne artikel er vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning. Konsulter en advokat for rådgivning om din konkrete situation.
Relaterede skabeloner
Indholdet i denne artikel er vejledende og udgør ikke individuel juridisk rådgivning. LegalDocks dokumenter er skabeloner — kontakt en advokat ved tvivl om din konkrete situation.