Låneaftale mellem virksomheder: erhvervslån

Virksomheder låner penge af hinanden langt hyppigere, end mange tror, fra lån inden for koncerner og aktionærlån til lån mellem samarbejdspartnere. Men selv når parterne kender hinanden og stoler på hinanden, bør lånet dokumenteres i en skriftlig låneaftale. Manglende dokumentation kan skabe skattemæssige problemer, tvister og bevismæssige udfordringer.

Denne guide gennemgår reglerne for låneaftaler mellem virksomheder i Danmark.

Hvornår opstår behovet for en låneaftale?

Typiske situationer, hvor virksomheder låner penge af hinanden:

• Moderselskab til datterselskab: finansiering af drifts- eller investeringsbehov
• Aktionærlån: aktionær låner penge af selskabet (se særafsnittet nedenfor)
• Søsterselskabslån: lån inden for en koncern
• Lån fra investor: en business angel eller investor yder lån forud for eller i stedet for aktietegning
• Leverandørkreditering: leverandøren giver en kredit ud over normal betalingsfrist
• Lån mellem samarbejdspartnere: for eksempel i et joint venture eller projektsamarbejde

I alle disse situationer gælder det: lav en skriftlig aftale. Det beskytter begge parter og dokumenterer lånets karakter (frem for for eksempel kapitalindskud, gave eller maskeret udbytte).

Hvad skal en låneaftale mellem virksomheder indeholde?

1. Parterne

Fuld virksomhedsidentifikation: navn, CVR-nummer, adresse og eventuel kontaktperson. For lån inden for en koncern er det vigtigt at angive de nøjagtige juridiske enheder.

2. Lånebeløb og valuta

Angiv det præcise lånebeløb og valuta. Ved tranchelån (udbetaling i rater) beskriv udbetalingsplanen.

3. Formål

Det er god praksis at angive lånets formål, særligt ved lån inden for en koncern, da det kan have skattemæssig og regnskabsmæssig relevans.

4. Rente

Markedsrente er afgørende. Lån mellem interesseforbundne parter (for eksempel aktionær og selskab eller moder- og datterselskab) skal forrentes på markedsmæssige vilkår, ellers kan skattemyndighederne korrigere vilkårene og eventuelt omklassificere lånet med skattemæssige konsekvenser.

Angiv:

• Rentesats (fast eller variabel)
• Renteberegningsgrundlag (restgæld, simpel rente, månedlig tilskrivning)
• Betalingstermin (for eksempel kvartalsvis bagud)

5. Løbetid og tilbagebetaling

• Fastsæt en løbetid (for eksempel 3 år, 5 år eller løbende)
• Angiv tilbagebetalingsplan: månedligt afdrag, kvartalsvis, halvårlig eller samlet tilbagebetaling ved udløb (bullet)
• Ret til førtidsindfrielse og et eventuelt gebyr herfor

6. Sikkerhed og kautioner

Kræver långiver sikkerhed for lånet? Mulige sikkerhedsformer:

• Pant i aktiver (ejendom, maskiner, varelager, tilgodehavender)
• Kaution fra tredjemand eller moderselskab
• Negativ pledge (låntageren må ikke stifte pant til andre)
• Positiv pledge (yderligere pant stilles, hvis en bestemt begivenhed indtræffer)

Pant i fast ejendom kræver tinglysning. Pant i løsøre kan registreres i Personbogen (eller Bilbogen for køretøjer).

7. Covenants (lånevilkår)

Professionelle låneaftaler indeholder ofte covenants, løbende forpligtelser fra låntagers side:

• Finansielle covenants: for eksempel minimum egenkapital eller maksimal gældsgrad
• Informationscovenants: pligt til at fremsende årsregnskaber
• Negativ covenant: forbud mod visse dispositioner (salg af aktiver, yderligere lån)

8. Misligholdelse og acceleration

Hvornår er lånet misligholdt (event of default)? Typiske misligholdelsesbegivenheder:

• Manglende rentebetaling i et antal dage
• Manglende afdrag
• Insolvens eller konkursindgivelse
• Brud på covenants

Ved misligholdelse bør aftalen give långiver ret til at accelerere lånet (kræve hele restgælden betalt straks).

9. Opsigelse

Selv om lån typisk har en fastsat løbetid, bør aftalen angive:

• Om lånet kan opsiges (af en eller begge parter) inden udløb
• Opsigelsesvarsel
• Vilkår ved opsigelse

10. Lovvalg og tvistløsning

Angiv, at dansk ret gælder, og fastlæg tvistløsningsmekanisme (domstole eller voldgift).

Kapitalejerlån (aktionærlån): særregler

Kapitalejerlån (tidligere kaldet aktionær- eller anpartshaverlån) er lån ydet af et selskab til en af selskabets kapitalejere, til ledelsen eller til nærtstående. Området er reguleret på to niveauer, der skal holdes adskilt.

Selskabsretligt (selskabsloven § 210)

Frem til 2016 var kapitalejerlån som udgangspunkt ulovlige. Med virkning fra den 1. januar 2017 blev reglerne ændret, så et selskab må yde lån til kapitalejere og ledelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Lånet kan rummes inden for selskabets frie reserver og ydes på sædvanlige markedsvilkår
• Beslutningen træffes af generalforsamlingen eller af ledelsen efter bemyndigelse fra generalforsamlingen
• Beslutningen træffes først efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport

Er blot én betingelse ikke opfyldt, er lånet ulovligt selskabsretligt. Et lån kan desuden ydes uden disse betingelser, hvis det sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Skatteretligt (ligningsloven § 16 E)

Selv et selskabsretligt lovligt kapitalejerlån er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt, fordi skattereglerne er selvstændige. Efter ligningslovens § 16 E anses et kapitalejerlån til en fysisk person med bestemmende indflydelse (som udgangspunkt mere end 50 % af kapitalen eller stemmerne) for løn eller udbytte og beskattes som sådant, uanset om lånet er lovligt eller ulovligt efter selskabsloven. Beskatningen ophæves ikke, blot fordi lånet tilbagebetales.

En undtagelse gælder for lån, der er en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Kapitalejere uden bestemmende indflydelse (typisk minoritetsejere) er som udgangspunkt ikke omfattet af § 16 E.

Kapitalejerlån er et kompliceret område. Søg altid specifik rådgivning hos en erhvervsjurist og revisor.

Transfer pricing og interne lån

Lån inden for en koncern (intercompany loans) er underlagt transfer pricing-reglerne i ligningslovens § 2. Det betyder, at rente og øvrige vilkår skal fastsættes på armslængdegrundlag, som om låntageren var en uafhængig tredjemand.

Manglende armslængdeprissætning kan føre til skattemæssig korrektion af renteindtægter og renteudgifter.

Skat og moms på renter

Renteindtægter hos långiver er skattepligtige.

Renteudgifter hos låntager er som udgangspunkt fradragsberettigede, dog med begrænsninger i fradraget ved høj gældsætning (rentefradragsbegrænsningsreglerne, blandt andet selskabsskattelovens § 11 B og § 11 C).

Moms: renteydelser er momsfritaget. Hverken långiver eller låntager opkræver moms på renter.

Låneaftale eller kapitalindskud?

Det er ikke uvæsentligt, om en kapitaloverførsel registreres som et lån eller et kapitalindskud (aktietegning):

Aspekt	Lån	Kapitalindskud
Tilbagebetaling	Ja, ved udløb	Nej
Rente	Ja (markedsmæssig)	Nej (men eventuelt udbytte)
Ved konkurs	Kreditorer betales forud	Kapitalejere betales sidst
Skattemæssig behandling	Rentefradrag	Udbytte beskattes anderledes

Klassificeringen har stor betydning for både skat og insolvensret.

Ofte stillede spørgsmål om låneaftaler mellem virksomheder

Kan to selskaber frit låne penge til hinanden?

Ja, to uafhængige selskaber kan frit yde lån til hinanden. For interesseforbundne parter gælder dog armslængdekravet.

Hvad er risikoen ved manglende låneaftale?

Skattemyndighederne kan omklassificere udbetalingen, for eksempel som løn, udbytte eller gave. Parterne kan blive uenige om vilkårene, og revisor kan have indvendinger ved regnskabsaflæggelsen.

Skal en låneaftale registreres?

Ikke obligatorisk. Men pant, der skal have retsvirkning over for tredjemand, skal tinglyses eller registreres.

Kan et selskab låne penge til sin direktør eller kapitalejer?

Ja, det kan lade sig gøre efter reglerne om kapitalejerlån (selskabsloven § 210), hvis betingelserne om frie reserver, markedsvilkår, generalforsamlingsbeslutning og aflagt første årsrapport er opfyldt. Vær dog opmærksom på, at lånet efter ligningslovens § 16 E kan blive beskattet som løn eller udbytte, hvis låntageren er en fysisk person med bestemmende indflydelse.

Konklusion

En skriftlig låneaftale er uundværlig, når virksomheder låner penge af hinanden. Den dokumenterer lånets vilkår, forebygger tvister og understøtter en korrekt skattemæssig behandling. Særligt ved lån mellem interesseforbundne parter er det kritisk, at vilkårene er markedsmæssige og korrekt dokumenterede, og at reglerne om kapitalejerlån overholdes.

---

Indholdet i denne artikel er vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning. Konsulter en erhvervsjurist og revisor for rådgivning om din konkrete situation.