Blog
Virksomhed24. juni 2026 12 min🇩🇰 Danmark

Selskabsstiftelse: guide til iværksættere

Komplet guide til selskabsstiftelse i Danmark. Lær forskellen på ApS, A/S og interessentskab, hvad det koster at stifte selskab, og hvilke dokumenter du skal have klar fra dag ét.

Karoline, Dokumentkonsulent

Skrevet efter dansk ret og dansk kontraktpraksis.

Derfor er valget af selskabsform afgørende

Selskabsstiftelse er en af de vigtigste beslutninger, du træffer som iværksætter. Det handler ikke kun om juridisk form og papirarbejde, men også om hæftelse, skat, tillid og fremtidig fleksibilitet.

Vælger du forkert, kan det koste dig dyrt: personlig hæftelse for gæld, du troede var selskabets, skattemæssige ulemper, besværlige ejerskifter eller et fravalg fra investorer, fordi din struktur er for ufleksibel.

Denne guide gennemgår de mest relevante selskabsformer for danske iværksættere, hvad hvert valg indebærer, og hvilke dokumenter du skal have på plads fra dag ét.

De vigtigste selskabsformer i Danmark

Enkeltmandsvirksomhed

Den enkleste form. Du registrerer dig som selvstændig erhvervsdrivende, uden kapitalkrav og uden stiftelsesomkostninger ud over et eventuelt registreringsgebyr. Du og virksomheden er juridisk set det samme.

Fordele:

  • Enkel og hurtig at oprette (online på virk.dk)
  • Ingen minimumskapital
  • Lavt administrativt overhead

Ulemper:

  • Du hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens gæld
  • Sværere at optage investorer og sælge andele
  • Kan opfattes som mindre professionel i nogle B2B-sammenhænge

Passer til: Solofreelancere, konsulenter og dem, der tester en idé, inden de skalerer.

Interessentskab (I/S)

Et interessentskab er for to eller flere personer, der driver virksomhed sammen uden begrænset hæftelse. Alle interessenter hæfter personligt, direkte og solidarisk, hvilket vil sige, at én interessents gæld kan inddrives hos de andre.

Et interessentskab bør altid have en interessentskabskontrakt, der regulerer forholdet mellem parterne.

Passer til: Små partnerskaber og en del liberale erhverv, typisk professioner med personlig hæftelse som tradition.

Anpartsselskab (ApS)

ApS er Danmarks langt mest populære selskabsform for iværksættere og SMV'er. Det er et kapitalselskab med begrænset hæftelse: du hæfter kun med den indskudte kapital og ikke med din private formue.

Fordele:

  • Begrænset hæftelse, så din privatøkonomi er beskyttet
  • Et professionelt signal til kunder og leverandører
  • Nemmere at optage investorer og sælge andele
  • Skattemæssige muligheder, for eksempel en holdingstruktur

Ulemper:

  • Kræver mindst 20.000 kr. i selskabskapital (kan indskydes kontant eller som aktiver)
  • Kræver stiftelsesdokument, vedtægter og registrering
  • Bogføringspligt og årsrapport

Passer til: De fleste iværksættere med ambitioner om vækst, ansatte eller ekstern finansiering.

Aktieselskab (A/S)

Et A/S er som et ApS, men med strengere krav: mindst 400.000 kr. i selskabskapital og en bestyrelse (eller et tilsynsråd) samt en direktion. Det er den foretrukne form for større virksomheder og dem, der ønsker at børsnotere.

For de fleste iværksættere i opstartsfasen er ApS den rigtige vej, mens A/S typisk overvejes ved vækst, international ekspansion eller børsnotering.

Trin for trin: sådan stifter du et ApS

Trin 1: vælg navn

Kontrollér, at navnet er ledigt på virk.dk. Undgå navne, der kan forveksles med eksisterende virksomheder, og tjek eventuelt varemærkeregisteret.

Trin 2: stiftelsesdokumenter

To dokumenter er lovpligtige:

Stiftelsesdokument: Et dokument, der angiver selskabets stiftere, dato for stiftelse, den indskudte kapital og vedtagelsen af vedtægterne. Det skal dateres og underskrives af stifterne.

Vedtægter: Selskabets grundlov. Vedtægterne beskriver selskabets formål, ledelsesstruktur, beslutningsmyndighed og reglerne for generalforsamlinger.

Trin 3: selskabskapital

Et ApS kræver mindst 20.000 kr. i selskabskapital. Den kan indbetales kontant eller i form af apportindskud (aktiver). Kontant kapital indbetales til en konto i selskabets navn, men det kræver, at selskabet er oprettet. I praksis bruges en stifterkonto, hvor kapitalen frigives ved registreringen.

Trin 4: registrering på virk.dk

Stiftelse af et ApS sker digitalt på virk.dk. Du skal have:

  • MitID
  • Stiftelsesdokument og vedtægter klar (eller brug virk.dk's standardvedtægter)
  • Dokumentation for den indbetalte kapital
  • Valg af regnskabsperiode og eventuel revisor

Der betales et registreringsgebyr til Erhvervsstyrelsen for online registrering. Tjek den aktuelle sats på virk.dk.

Trin 5: CVR-nummer og registreringer

Efter registreringen tildeles selskabet et CVR-nummer. Herefter skal du tage stilling til registrering for:

  • Moms (hvis den momspligtige omsætning overstiger 50.000 kr. over 12 måneder)
  • A-skat og AM-bidrag (ved ansættelse af medarbejdere)
  • Arbejdsgiverforhold (ved ansættelse)

Hvilke dokumenter skal du have klar fra dag ét?

Selskabsstiftelse handler ikke kun om papirerne til Erhvervsstyrelsen. Disse dokumenter er mindst lige så vigtige:

Ejeraftale (anpartshaveroverenskomst)

Er I to eller flere ejere, bør I have en ejeraftale. Vedtægterne regulerer forholdet mellem selskabet og omverdenen, mens ejeraftalen regulerer forholdet mellem ejerne.

En ejeraftale bør regulere:

  • Hvem bestemmer hvad
  • Hvad der sker, hvis en ejer vil ud
  • Forkøbsret ved salg af anparter
  • Hvad der sker ved dødsfald, skilsmisse eller konkurs hos en ejer
  • Lock-up-perioder

Uden en ejeraftale bliver ejerkonflikter næsten altid dyre og komplicerede.

Ansættelseskontrakter

Ansætter du medarbejdere fra starten, skal de have et ansættelsesbevis. De væsentligste vilkår skal oplyses senest 7 kalenderdage efter, at arbejdet er begyndt, og de øvrige senest 1 måned efter.

Konsulent- og samarbejdsaftaler

Bruger du freelancere og konsulenter eller indgår samarbejde med andre virksomheder, kræver det skriftlige aftaler.

Fortrolighedsaftaler (NDA)

Deler du forretningsidéer, produktplaner eller kundelister med potentielle partnere, investorer eller leverandører? Brug en NDA fra starten.

Forretningsbetingelser

Sælger du produkter eller ydelser? Dine forretningsbetingelser regulerer forholdet til dine kunder og beskytter dig ved tvister.

Holdingstruktur: bør du stifte et holdingselskab?

Mange revisorer anbefaler at stifte et holdingselskab parallelt med driftsselskabet. Strukturen ser typisk sådan ud: du ejer personligt et holdingselskab (Holding ApS), som ejer anparterne i driftsselskabet (Drifts ApS), der står for den daglige forretning.

Fordelene:

  • Udbytte fra driftsselskabet til holdingselskabet er som udgangspunkt skattefrit, hvis holdingselskabet ejer mindst 10 % af driftsselskabet (datterselskabsudbytte efter selskabsskattelovens § 13)
  • Du kan opsamle overskud i holdingselskabet og reinvestere, før midlerne beskattes personligt
  • Formuen i holdingselskabet er beskyttet, hvis driften går galt
  • Det er nemmere at sælge driftsselskabet til en ny ejer

Holdingstrukturen kræver stiftelse af to selskaber, men de langsigtede skattefordele kan være betydelige. Vend det med din revisor inden stiftelse.

Hvad koster selskabsstiftelse?

De væsentligste omkostninger ved at stifte et ApS er:

  • Selskabskapitalen: mindst 20.000 kr., som forbliver din, blot bundet i selskabet
  • Registreringsgebyret til Erhvervsstyrelsen for online registrering (tjek den aktuelle sats på virk.dk)
  • Eventuel rådgivning: en revisor eller advokat til vedtægter, kapitalforhold og ejeraftale, hvis strukturen er kompleks

Enkle standarddokumenter kan laves billigt med en skabelon, mens mere komplekse strukturer bør gennemgås af en advokat eller revisor.

De hyppigste fejl ved selskabsstiftelse

1. Ingen ejeraftale ved flere ejere. Ejeraftalen er det vigtigste enkeltdokument i et selskab med flere ejere. Alligevel springer mange den over ved stiftelsen og betaler prisen ved den første uenighed.

2. Standardvedtægter uden tilpasning. Virk.dk tilbyder standardvedtægter, som er fine som udgangspunkt, men de passer ikke til alle situationer. Har du særlige stemmerettigheder, bestemte formålsformuleringer eller klausuler om ejerforhold, skal vedtægterne tilpasses.

3. Forkert valg af regnskabsår. Regnskabsåret kan i vidt omfang vælges ved stiftelsen. Vælg et regnskabsår, der passer til din forretningscyklus, og drøft det med din revisor.

4. Glemte registreringer. Mange husker at registrere selskabet, men glemmer at registrere for moms, A-skat og arbejdsgiverforhold. Det kan medføre bøder og efterbetalingskrav.

5. Ingen rådgivning om kapitalstruktur. Sæt dig ind i, om du bør stifte med en holdingstruktur. Det er langt sværere og dyrere at omstrukturere efterfølgende.

Konklusion

Valget af selskabsform sætter rammen for din hæftelse, din skat og din fleksibilitet fremover. For de fleste iværksættere med vækstambitioner er ApS'et det naturlige valg, ofte med et holdingselskab ovenpå. Uanset form er de underliggende dokumenter, især ejeraftalen, mindst lige så vigtige som selve registreringen. Få dem på plads fra starten, og involvér en revisor eller advokat, når strukturen bliver kompleks.


Indholdet i denne artikel er vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning. Konsulter en advokat eller revisor for rådgivning om din konkrete situation.

Indholdet i denne artikel er vejledende og udgør ikke individuel juridisk rådgivning. LegalDocks dokumenter er skabeloner — kontakt en advokat ved tvivl om din konkrete situation.