Stift et ApS i Danmark: komplet trin-for-trin guide 2026

Hvert år stifter tusindvis af danskere et anpartsselskab (ApS). Det er den selskabsform, der giver begrænset hæftelse, et professionelt signal og fleksibilitet, og som vælges af langt de fleste iværksættere, der ønsker at adskille privatøkonomien fra forretningen.

Men stiftelsesprocessen rummer mange valg og faldgruber. Hvad skal stå i vedtægterne? Hvornår skal kapitalen indbetales? Og hvilke dokumenter skal du faktisk have styr på, når selskabet er registreret?

Denne guide gennemgår hele processen fra A til Z.

Bemærk: Selskabsret er et komplekst område, og reglerne ændres løbende. Denne guide giver et generelt overblik baseret på selskabslovgivningen pr. 2026. Har du komplekse ejerstrukturer, internationale aspekter eller særlige behov, anbefales det at søge individuel juridisk rådgivning.

Hvad er et ApS?

Et anpartsselskab (ApS) er en selvstændig juridisk person, der er adskilt fra sine ejere (anpartshaverne). Det betyder:

• Begrænset hæftelse: Du hæfter kun med den kapital, du har indskudt i selskabet. Din private formue er som udgangspunkt beskyttet.
• Selvstændigt retssubjekt: Selskabet kan indgå kontrakter, eje ejendom og sagsøge og sagsøges i eget navn.
• Fleksibel ejerstruktur: Et ApS kan have én eller flere ejere (anpartshavere), også juridiske personer.

ApS vs. enkeltmandsvirksomhed

Den afgørende forskel er hæftelsen. I en enkeltmandsvirksomhed hæfter du personligt og ubegrænset med din private formue. I et ApS er det selskabets kreditorer, der har krav mod selskabets midler, og ikke mod din personlige økonomi.

ApS vs. A/S

Et aktieselskab (A/S) kræver en selskabskapital på mindst 400.000 kr. og har mere formelle krav til ledelse og generalforsamlinger. Et ApS er mere fleksibelt og billigere at stifte, men kan ikke børsnoteres.

Krav for at stifte et ApS

Inden du starter stiftelsesprocessen, skal disse grundkrav være opfyldt:

Krav	Detalje
Selskabskapital	Mindst 20.000 kr. (kontant eller apportindskud)
Stiftere	Mindst 1 (fysisk eller juridisk person)
Direktør	Mindst 1 (kan være stifteren selv)
Vedtægter	Obligatoriske og skal opfylde kravene i selskabsloven
Registrering	Hos Erhvervsstyrelsen via virk.dk

Trin for trin: stift dit ApS

Trin 1: beslut selskabsnavnet

Selskabsnavnet skal:

• Indeholde "ApS" eller "anpartsselskab"
• Ikke være identisk med eller forveksleligt med eksisterende registrerede virksomhedsnavne
• Ikke være vildledende om selskabets aktiviteter

Du kan kontrollere, om navnet er ledigt, på virk.dk, inden du påbegynder stiftelsen.

Trin 2: udarbejd vedtægterne

Vedtægterne er selskabets grundlov og skal indeholde følgende minimumsoplysninger efter selskabslovens § 28:

• Selskabets navn og eventuelle binavne
• Selskabets hjemsted (den kommune, selskabet registreres i)
• Selskabets formål, altså en beskrivelse af de aktiviteter, selskabet må drive
• Selskabskapitalens størrelse og anparternes pålydende værdi
• Ledelsesstrukturen (direktion og eventuel bestyrelse eller tilsynsråd)
• Regnskabsåret (for eksempel kalenderår)
• Fremgangsmåden ved indkaldelse til generalforsamling

Formålet bør hverken være for snævert eller for bredt. Et snævert formål kan begrænse selskabets muligheder, mens et formål som "enhver lovlig virksomhed" er gyldigt, men kan se uprofessionelt ud. Mange vælger en kombination: det primære forretningsområde efterfulgt af "samt hermed beslægtet virksomhed".

Trin 3: udarbejd stiftelsesdokumentet

Stiftelsesdokumentet er det juridiske grundlag for selskabets oprettelse. Det skal undertegnes af samtlige stiftere og indeholde:

• Stifternes navne og adresser
• Tegningsbeløbet for anparterne og en eventuel overkurs
• Fristen for tegning og indbetaling af selskabskapitalen
• Datoen for regnskabsårets begyndelse
• Vedtægterne (typisk vedlagt som bilag)

Stiftelsesdokumentet og vedtægterne uploades til Erhvervsstyrelsen ved registreringen.

Trin 4: indbetal selskabskapitalen

Selskabskapitalen på mindst 20.000 kr. skal indbetales inden registreringen. Der er to måder:

Kontantindskud: Opret en stiftelses- eller etableringskonto i en bank. Indbetal kapitalen, og få banken til at udstede en kapitalindbetalingserklæring, som er et krav ved registreringen.

Apportindskud (indskud i aktiver): Kapitalen kan alternativt indskydes som aktiver (for eksempel maskiner, software eller tilgodehavender). Det kræver en vurderingsberetning fra en revisor og er mere komplekst og tidskrævende.

For de fleste iværksættere er kontantindskud klart det enkleste.

Trin 5: registrér selskabet hos Erhvervsstyrelsen

Registreringen sker digitalt på virk.dk med MitID. Du skal uploade:

1. Stiftelsesdokumentet
2. Vedtægterne
3. Bankens kapitalindbetalingserklæring
4. Oplysninger om reelle ejere (fysiske personer, der ejer eller kontrollerer mere end 25 % af anparterne eller stemmerne)

Der betales et registreringsgebyr til Erhvervsstyrelsen (tjek den aktuelle sats på virk.dk). For et enkelt ApS sker registreringen ofte automatisk og hurtigt, og herefter modtager du et CVR-nummer, og selskabet er officielt stiftet.

Trin 6: opret en erhvervskonto

Når CVR-nummeret er tildelt, overføres selskabskapitalen fra stiftelseskontoen til en erhvervskonto i selskabets navn. De fleste banker kræver CVR-nummeret for at oprette en erhvervskonto.

Trin 7: registrér for moms og eventuelle andre ordninger

Afhængigt af din aktivitet skal du muligvis:

• Momsregistrere selskabet (krav ved en momspligtig omsætning over 50.000 kr. inden for 12 måneder)
• Registrere for A-skat og AM-bidrag, hvis du ansætter medarbejdere
• Tegne lovpligtig arbejdsskadeforsikring ved ansættelse

Registreringerne foretages via virk.dk.

Dokumenter du skal have styr på fra dag ét

Selve stiftelsen er kun begyndelsen. Disse dokumenter er væsentlige i det første år:

Ejeraftale (anpartshaveroverenskomst)

Har du medejere, er en ejeraftale næsten altid nødvendig. Den regulerer:

• Fordelingen af ejerskab og stemmerettigheder
• Ledelsesstruktur og beslutningskompetencer
• Udbytte og investering
• Hvad der sker, hvis en ejer vil sælge, dør eller bliver ude af stand til at deltage
• Konkurrencebegrænsninger for ejerne

Ejeraftalen er en privat aftale mellem anpartshaverne og er ikke offentlig. Den indgås som supplement til vedtægterne og er ikke bindende for selskabet.

Direktørkontrakt

Er direktøren ansat og modtager løn, bør der foreligge en direktørkontrakt, der fastlægger vilkårene. En registreret direktør er som udgangspunkt ikke omfattet af funktionærloven som en ordinær medarbejder.

Driftsaftaler og kontrakter

Fra selskabets første dag indgår det aftaler. Sørg for, at alle væsentlige aftaler med kunder, leverandører og samarbejdspartnere er skriftlige. Mundtlige aftaler er i princippet gyldige, men svære at bevise.

Fortrolighedsaftale (NDA)

Arbejder du med forretningshemmeligheder eller deler du følsomme oplysninger med samarbejdspartnere, er en fortrolighedsaftale central. Den bør være på plads, inden du deler følsomme forretningsoplysninger med potentielle kunder, investorer eller partnere.

Typiske omkostninger ved stiftelse af et ApS

De væsentligste omkostninger er:

• Selskabskapitalen: mindst 20.000 kr., som forbliver din, blot bundet i selskabet
• Registreringsgebyret til Erhvervsstyrelsen (tjek den aktuelle sats på virk.dk)
• Eventuel revisor til en vurderingsberetning, hvis du bruger apportindskud
• Eventuel rådgivning til vedtægter og ejeraftale, hvis strukturen er kompleks

Enkle standarddokumenter kan laves billigt med en skabelon, mens mere komplekse strukturer bør gennemgås af en advokat eller revisor.

Løbende forpligtelser efter stiftelse

Et ApS er ikke noget, du kan sætte og glemme. Du har løbende forpligtelser:

• Årsrapport: Skal indsendes til Erhvervsstyrelsen hvert år. De fleste små ApS (regnskabsklasse B) kan fravælge revision, hvis de ligger under grænserne i årsregnskabslovens § 135 (balancesum 4 mio., nettoomsætning 8 mio., 12 heltidsansatte). Overskrides grænserne, indtræder der revisionspligt.
• Generalforsamling: Mindst én ordinær generalforsamling om året, hvor årsrapporten godkendes.
• Ejerbog: Selskabets interne ejerbog skal til enhver tid være opdateret.
• Reelle ejere: Registreringen af reelle ejere hos Erhvervsstyrelsen skal holdes opdateret.
• Regnskab: Bogføring og årsregnskab skal opfylde bogføringsloven og årsregnskabsloven.

De mest almindelige fejl ved ApS-stiftelse

1. Vedtægter uden et tilstrækkeligt formål. Et for snævert formål kan begrænse, hvilke aktiviteter selskabet må drive. Sørg for, at formålet er bredt nok til at dække din reelle forretning.

2. Manglende ejeraftale ved flere ejere. Selskabsloven regulerer ikke alle konflikter mellem ejere. En ejeraftale er ikke lovpligtig, men er næsten altid nødvendig ved to eller flere ejere. Uden den kan samarbejdet hurtigt blive kompliceret ved exit, uenighed eller dødsfald.

3. Sammenblanding af privat og selskab. Brug ikke selskabets konto til private udgifter eller omvendt. Sammenblanding kan i alvorlige tilfælde svække den begrænsede hæftelse og gøre dig personligt ansvarlig.

4. Manglende momsregistrering. Glemmer du at momsregistrere, kan Skattestyrelsen opkræve salgsmoms med tilbagevirkende kraft, og du kan miste retten til at fradrage indgående moms i perioden.

5. Direktøransvaret undervurderes. En direktør i et ApS har et personligt ansvar for ledelsen. Forsvarlig drift, korrekt regnskabsføring og overholdelse af selskabsloven er direktørens forpligtelse, og misligholdelse kan medføre et personligt erstatningsansvar.

Konklusion

Det er både hurtigt og forholdsvis billigt at stifte et ApS i Danmark. De vigtigste skridt er at få vedtægter og stiftelsesdokument på plads, indbetale kapitalen på en spærret konto, registrere selskabet på virk.dk og få styr på de underliggende dokumenter, især en ejeraftale, hvis I er flere ejere. Husk de løbende forpligtelser med årsrapport, generalforsamling og opdatering af ejerbog og reelle ejere, og involvér en revisor til den løbende skat og regnskab.

---

Indholdet i denne artikel er vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning. Konsulter en advokat eller revisor for rådgivning om din konkrete situation.