Stiftelse af ApS: dokumenter og trin du har brug for i 2026

At stifte et anpartsselskab (ApS) er et af de mest populære valg for iværksættere og selvstændige i Danmark. Du får begrænset personlig hæftelse, professionel troværdighed og fleksibilitet til at vokse. Men stiftelsesprocessen kræver de rigtige dokumenter, og at du følger selskabslovens krav. Denne guide gennemgår hvert trin.

Hvad er et ApS?

Et anpartsselskab (ApS) er en selvstændig juridisk enhed, der hæfter med sin egen kapital. Det betyder:

• Du hæfter ikke personligt for selskabets gæld (med visse undtagelser, for eksempel ved personlig kaution)
• Selskabet betaler selskabsskat (22 %) af overskuddet
• Du kan have én eller flere anpartshavere
• Der er et minimumskrav til anpartskapitalen på 20.000 kr.

Et ApS er velegnet til freelancere, iværksættere og SMV'er, der ønsker at adskille privatøkonomien fra erhvervsøkonomien.

Hvad koster det at stifte et ApS?

De væsentligste omkostninger er:

• Anpartskapitalen: mindst 20.000 kr., som forbliver din, blot bundet i selskabet
• Registreringsgebyret til Erhvervsstyrelsen (tjek den aktuelle sats på virk.dk)
• Eventuel revisor (ikke lovpligtigt ved kontantstiftelse) og eventuel advokatbistand

Du kan selv stifte ApS'et digitalt via virk.dk, og så betaler du kun registreringsgebyret.

De vigtigste dokumenter ved stiftelse

1. Stiftelsesdokument

Stiftelsesdokumentet er det formelle dokument, der markerer selskabets oprettelse. Det skal blandt andet indeholde:

• Selskabets navn og adresse
• Anpartskapitalens størrelse (mindst 20.000 kr.) og tegningskursen
• Navne og adresser på stifterne
• Datoen for vedtægterne
• Datoen for selskabets regnskabsårs begyndelse
• Oplysninger om eventuelle særrettigheder
• Angivelse af, om kapitalindskuddet er kontant eller som apportindskud (aktiver)

Stiftelsesdokumentet underskrives af alle stiftere og danner grundlaget for registreringen hos Erhvervsstyrelsen.

2. Vedtægter

Vedtægterne er selskabets grundlov, altså de overordnede regler for, hvordan selskabet drives. Selskabsloven stiller minimumskrav til indholdet:

Vedtægterne skal som minimum indeholde:

• Selskabets navn og eventuelle binavne
• Selskabets formål
• Anpartskapitalens størrelse
• Anparternes pålydende (nominelle beløb)
• Ledelsesstrukturen (direktion og eventuel bestyrelse)
• Reglerne om generalforsamling
• Selskabets regnskabsår

Valgfrie, men anbefalede, bestemmelser:

• Forkøbsret ved salg af anparter
• Samtykkekrav ved overdragelse af anparter
• Udbyttepolitik
• Krav om kvalificeret flertal ved særlige beslutninger

3. Ejerbog (anpartshaverregister)

Selskabet skal fra dag ét føre en ejerbog (anpartshaverregister), der viser:

• Hvem der ejer anparter i selskabet
• Hvor mange anparter de ejer
• Hvornår anparterne er erhvervet

Ejerbogen er ikke offentlig, men skal stilles til rådighed for offentlige myndigheder efter anmodning. Det er ledelsens ansvar at føre den korrekt.

4. Generalforsamlingsprotokol

Enhver generalforsamling skal protokolleres, og protokollen er bevis for, hvad der er besluttet.

5. Ejeraftale (anpartshaveroverenskomst)

Er I mere end én anpartshaver, anbefales det stærkt at indgå en ejeraftale (anpartshaveroverenskomst). Aftalen regulerer forholdet mellem anpartshaverne og er et separat dokument fra vedtægterne. Den er ikke offentlig og ikke bindende for selskabet.

En ejeraftale behandler typisk:

• Køb og salg af anparter
• Hvad der sker, hvis en ejer vil forlade selskabet
• Udbyttepolitik
• Konkurrenceklausuler mellem ejerne

Trin for trin: sådan stifter du dit ApS

Trin 1: vælg selskabsnavn

Tjek, at navnet er ledigt og ikke kan forveksles med eksisterende selskaber eller varemærker. Navnet skal indeholde "ApS" eller "anpartsselskab".

Trin 2: udarbejd vedtægter og stiftelsesdokument

Brug en skabelon eller en advokat til at udarbejde vedtægterne. Dokumenterne skal opfylde selskabslovens krav.

Trin 3: indbetal anpartskapitalen

Mindst 20.000 kr. skal indbetales. Det kan ske:

• Kontant til en bankkonto oprettet til formålet
• Som apportindskud (andre aktiver end penge), hvilket kræver en vurderingsberetning fra en revisor

Trin 4: registrér på virk.dk

Gå til virk.dk og vælg at registrere en ny virksomhed. Upload stiftelsesdokumentet og vedtægterne, angiv anpartshavere og ledelse, og betal registreringsgebyret. For et enkelt ApS sker registreringen ofte automatisk og hurtigt, og herefter modtager I et CVR-nummer.

Trin 5: åbn en erhvervskonto

Selskabet skal have sin egen bankkonto adskilt fra privatøkonomien. Kontakt din bank med CVR-nummeret og stiftelsesdokumenterne.

Trin 6: tilmeld dig relevante registre

Afhængigt af din virksomhed skal du muligvis tilmelde dig:

• Momsregistrering (obligatorisk, hvis den momspligtige omsætning overstiger 50.000 kr. inden for 12 måneder)
• Arbejdsgiverforhold (hvis du ansætter)
• Importregistrering (hvis du importerer varer fra lande uden for EU)

Registreringerne foretages via virk.dk.

Ledelsesstruktur: bestyrelse eller direktion?

For et ApS kan du vælge:

Direktion alene (den enkleste model): En eller flere direktører driver selskabet. Velegnet til selskaber med få ejere.

Bestyrelse og direktion: Bestyrelsen har det overordnede strategiske ansvar, og direktionen har det daglige. Det kræves ikke for et ApS, men kan være en fordel ved større selskaber eller ved ekstern kapital.

Hvad er forskellen på ApS og IVS?

IVS (iværksætterselskab) eksisterer ikke længere som selskabsform. Muligheden for at stifte et IVS blev afskaffet i 2019, og eksisterende IVS'er skulle omdannes (typisk til et ApS). Et ApS kræver mindst 20.000 kr. i kapital.

Løbende forpligtelser efter stiftelse

Når selskabet er stiftet, er der løbende pligter:

• Årsrapport: Indsendes til Erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb for de fleste selskaber
• Generalforsamling: Den ordinære generalforsamling skal holdes i så god tid, at årsrapporten kan indsendes inden for fristen, altså inden for de 5 måneder
• Ejerbog: Opdateres ved enhver ændring i ejerforholdene
• Reelle ejere og CVR-oplysninger: Opdateres ved ændringer i ejerskab, navn, adresse og ledelse

Ofte stillede spørgsmål

Kan én person stifte et ApS?

Ja. Du kan være både eneejer og eneste direktør i dit ApS.

Behøver jeg en revisor til at stifte et ApS?

Nej, en revisor er ikke lovpligtig ved stiftelse med kontantindskud. Du skal dog bruge en revisor, hvis du indskyder aktiver som apportindskud, for at bekræfte værdien.

Kan jeg stifte et ApS, hvis jeg er registreret i RKI?

Ja. En registrering i RKI (et privat register over dårlige betalere) er ikke i sig selv en hindring for at stifte, eje eller være direktør i et ApS. Det, der forhindrer dig i at være direktør, er derimod, hvis du er under konkurskarantæne eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne.

Hvad er forskellen på vedtægter og en ejeraftale?

Vedtægterne er offentlige og regulerer selskabet udadtil. En ejeraftale er privat og regulerer forholdet mellem anpartshaverne indbyrdes. Begge dokumenter er vigtige.

Kan vedtægterne ændres efter stiftelsen?

Ja, men en vedtægtsændring kræver vedtagelse på generalforsamlingen, typisk med 2/3 flertal af både stemmer og kapital.

Konklusion

Stiftelse af et ApS kræver relativt få dokumenter, men det er vigtigt at gøre det rigtigt fra start. Stiftelsesdokument, vedtægter og ejerbog er de tre centrale dokumenter, og for selskaber med flere ejere er en ejeraftale afgørende for at undgå konflikter. Brug gennemarbejdede skabeloner, følg Erhvervsstyrelsens vejledninger, og involvér en revisor til den løbende skat og regnskab.

---

Indholdet i denne artikel er vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning. Konsulter en advokat for rådgivning om din specifikke situation.